Lokalhistorisk Arkiv for Herfølge-Sædder Sogne – En kort historie om arkivet i anledning af 50-års jubilæet

Tilløb til etablering af et lokalhistorisk arkiv

Op gennem 1960´erne blev der taget tilløb til store forandringer af det danske samfund. Indenrigsministeriet konkluderede i 1966, at en kommune ikke kunne fungere effektivt med minde end 5-6000 indbyggere, hvis der fremover skulle være grundlag for at drive skolevæsen, alderdomshjem osv. Mange købstæder sørgede for service, infrastruktur og arbejdspladser for de omliggende sognekommuner, uden at sognekommunerne betalte for det. Beboerne boede i “skattely”, lød kritikken. Løsningen på dette blev at lægge en lang række kommuner sammen, ofte under én større by.

Med virkning fra 1.4.1970 trådte kommunalreformen i kraft og ændrede den kommunale inddeling, og antallet af kommunale enheder. Danmark gik således fra ca. 1000 gamle sognekommuner og 25 amtskommuner til 275 kommuner og 14 amtskommuner, også kaldet amter. Formål var at skabe kommunale enheder, der ville blive i stand til at varetage flere opgaver end hidtil.

Herfølge Kommunekontor, Stationsvej 3. Luftfotografi fra ”Danmark set fra Luften”, Det kongelige Bibliotek. Foto: Sylvest Jensen.

Herfølge og Sædder Kommuner valgte allerede i 1968 en frivillige sammenlægning, da man kunne se hvilken vej vinden blæste. Dette skete nok primært i forhåbning om, at det var muligt at opretholde en kommune med udgangspunkt i de to gamle sognekommune og dermed undgå at blive lagt ind under den store nabo, købstaden Køge.
Virkeligheden blev dog, som bekendt, en anden: I 1966 blev Lellinge Kommune indlemmet i Køge Købstadskommune. I 1968 blev Sædder og Herfølge kommuner lagt sammen til Herfølge Kommune, og ved kommunalreformen i 1970 blev Herfølge, Ølsemagle og Højelse Kommuner lagt sammen med Køge Kommune.
Samtidig med at det blev tydeligt, at Herfølge og Sædder kommuner ville ophøre med at eksistere selvstændigt, blev der i 1968 taget initiativ til at stifte et lokalhistorisk arkiv for Herfølge og Sædder.

Arkivet er altså født under kommunalreformens truen og med en høj grad af lokalpatriotisme som bevæggrund. De mindre, kendte kommuner forsvandt og nye, fremmede trådte i stedet. En centralt placeret, men dog anonym kilde – som i dag er formand for Lokalhistorisk Forening – fortæller om, hvordan han var med til at indsamle diverse protokoller fra den kommunale administration, skoleprotokoller og andet lokalt materiale, før det blev hentet til Køge eller sendt til Landsarkivet i København. Der var i høj grad den stemning, at det var materiale, som hørte til lokalt.

(Det skal dog til arkivets hæder også bemærkes, at de samme mennesker og arkivet i 1972 medvirkede til, at få overdraget de gamle sognerådsprotokoller til Landsarkivet for Sjælland, hvor de rettelig hørte hjemme).

Stor lokal opbakning

Arkivindretning på det gamle kommunekontor, stationsvej 3.

Der er ingen tvivl om, at sammenfaldet med kommunalreformen betød en enorm bevågenhed omkring arkivet og det opstart. Både fra politisk side, hvor der velvilligt blev stillet lokaler samt et mindre økonomisk tilskud til rådighed. Men i høj grad også fra borgernes side, hvor der var der stor opslutning bag arkivet.

Hvis vi kigger i de gamle indkomstjournaler, kan vi se, at der i arkivets første leveår var rigtig mange indkomster, der fandt vej til samlingen. I 1969 var der ikke mindre end 174 indkomster. Hver indkomst kan bestå af flere elementer. Arkivet giver hver ny indkomst et løbenummer og 1969/01 kan derfor for eksempel sagtens være en hel kasse fyldt med dokumenter. Indkomstnummeret siger altså ikke i sig selv noget om omfanget af den enkelte indkomst. Året efter, i 1970, fandt ikke mindre end 230 indkomster vej til arkivets samling. I de kommende år faldt strømmen af indkomster lidt, således at tallet i de næste tre år lå på ca. 100 indkomster om året. De vidner som nævnt om en stor opbakning omkring og tiltro til arkivet. Og måske også ikke mindst om en stor lyst til at aflevere ældre dokumenter og fotografier til arkivet. I og med at der ikke tidligere havde eksisteret et lokalhistorisk arkiv, kan man også argumentere for, at der givetvis har været et ”opsparet behov” for et lokalhistorisk arkiv.

Den lokale opbakning viste sig også i kraft af, at der i 1973 var et initiativ til oprettelse af en støtteforening for arkivet, som kunne deltage i det lokalhistoriske arbejde. I årsberetningen stod der, at det skulle bemærkes, at det er ”yngre bosiddende, der har taget initiativet hertil”.

Foreningen eksisterer stadig i bedste velgående og er så levende som aldrig før.

Omtumlet tilværelse

Medarbejderne på arkivet. Fra venstre ses Frode Jørgensen, Edvard Jensen, Ernst Rasmussen, Poul Olsen.

Arkivet har levet en ganske omtumlet tilværelse og flyttet adresse mange gange i de første leveår. Arkivtanken opstod første gang i 1968. Den 30. november blev der indsendt et brev til Herfølge Sogneråd med forslag om oprettelse af et lokalhistorisk Arkiv. Herefter gik det stærkt.

Allerede den 18.1.1969 opstod arkivet i et tidligere depotrum på første sal på Herfølge Centralskole. Året efter, nemlig i 1970, flyttede arkivet til kælderen under det gamle kommunekontor på Stationsvej 9. Her nåede man kun at være et års tid, for i 1971 overtog Teknisk Forvaltning hele bygningen og arkivet måtte vige. Arkivet fik i stedet plads på Stationsvej 7 på første sal. Det var et fremskridt, for her rådede man også over en stue til publikum. Dog var trappen meget stejl og adgangen var vanskelig for ældre mennesker.

I 1974 fik arkivet plads i den gamle inspektørbolig til Herfølge Centralskole, og kunne derfor flytte til Billesborgvej 1A. Der gik dog kun et års tid, før daværende arkivleder Edvard Jensen må skrive om, at pladsen nu var blevet for trang.

I 1978 fik arkivet rådighed over endnu et rum i kælderen, efter at skolepsykologerne fraflyttede bygningen. Det gav lidt tiltrængt luft til den ekspanderende samling og flere arbejdspladser til medarbejderne.

I 1978 vejrede arkivmedarbejderne morgenluft, da der var et gennemarbejdet forslag om en placering i Torpgården (hvor privatskolen senere kom til). Projekt blev dog for dyrt og blev forkastet af det politiske udvalg.

Magasinet i den gamle inspektørbolig, Billesborgvej.

I 1982 var alle kælderrummene nu blevet overdraget til arkivet.  Samme år viste der sig en anden interessant mulighed for at få nye lokaler til arkivet. En tidligere staldbygning ved Scheels Hospital kunne huslejefrit stilles til rådighed til arkivet af Vallø Stift, men da ombygningen skulle påhvile kommunen, blev det igen for dyrt.

I 1986-87 flyttede arkivet til første sal af inspektørboligen, men stort set samtidig med at man flyttede op, fik man lov at benytte stueetagen. Arkivet rådede nu over hele kælderen, 2 rum i stueetagen og et lokale på første sal.

Selv om man nu havde tilstrækkelig med plads, var det ikke optimale opbevaringsforhold i magasinet. Kælderen var ikke klimasikret og der var adskillige vand og varmerør under loftet. Et rørbrud kunne føre til en voldsom vandskade på samlingen.

Her bor arkivet nu helt frem til 2007, hvor der blev indviet et nyt bibliotek og arkiv i Herfølge. I samme omgang opføres der et magasin til arkivet, hvor arkivalierne nu endelig kunne stå efter alle kunstens regler. Der er et godt indeklima med temperatur- og fugtstyring, alarmer og alt hvad der hører til.

Det aktive arkiv

Allerede fra de tidlige år markerede lokalarkivet sig som en udadvendt kraft i lokalsamfundet. Arkivets medarbejdere havde således en fast klumme i kirkebladet gennem mange år. Hvis der var møder eller arrangementer i sognene, mødte medarbejderne op med båndoptageren og sørgede for at lave en optagelse til arkivet.  En stor del af disse kassettebåndoptagelser er i øvrigt for nylig blevet digitaliseret med økonomisk støtte fra Lokalhistorisk Forening og dermed sikret for eftertiden. Medarbejderne har også sørget for at tage fotografier rundt omkring i byen og på den måde dokumenteret byens samtid og udvikling. Der har tidligt været et tæt samarbejde med Byhistoriske Arkiv og fra 1985 fik arkiverne fælles arkivleder. Arkivet var også en del af et større arkivsamarbejde i det gamle Roskilde Amt, LARA: Lokalhistoriske Arkiv i Roskilde Amt.

Foto fra udstilling fra 1970. Christian Andersen, Fru Elly Nielsen og frk. Sigrid Lund ses i udstillingen.

Arkivet og Lokalhistorisk Forening har stået bag en række udstillinger, bogudgivelser og andet til glæde for befolkningen i Herfølge. Der har blandt andet været en række lokalhistoriske udstillinger. Ved arkivets 20 års jubilæum blev der således udarbejdet en meget stor udstilling kaldet ”Humlen og Bakelitten – træk af efterkrigstidens arbejdsliv i Herfølge-Sædder”. Udstillingen stillede skarpt på to lokale virksomheder, Nordgården og Sædder Bakelit og Plasticfabrik. Nordgården var forsøgslandbrug for dyrkning af malt og humle for Carlsberg-bryggerierne fra 1938. Bakelitten henviser til Holger Mathiesens fabrik i Sædder, som fra 1947 fremstillede emner af bakelit til den elektriske industri. Begge var virksomheder, som har beskæftiget mange mennesker fra lokalområdet og de var begge banebrydende på den måde, at de gav arbejde til mange kvinder fra lokalområdet.

Arkivet er ingenting uden de mange mennesker, der gennem de sidste 50 år har valgt at lægge en stor del af deres liv og hjerteblod i arkivdriften. Ingen nævnt, ingen glemt. Alle har leveret en uvurderlig indsats for indsamlingen af materiale, for registreringen og opbevaringen af arkivalierne, for at stille dem til rådighed for publikum og svare på spørgsmål og ikke mindst for at bringe de mange gode historier til live gennem udstillinger, artikler, bøger, hjemmesider, presse, foredrag, byvandringer og meget andet.

Reception for arkivet

Lørdag den 24.11.2018 inviterer arkivet til reception i anledning af arkivets 50-års jubilæum. Det foregår i Lokalhistorisk Arkiv for Herfølge-Sædder Sogne, Billesborgvej 1B kl. 11-13. Alle er velkomne på dagen til en festlig reception. Kultur- og Idrætsudvalgsformand Anders Ladegaard Bork vil holde jubilæumstale. Bagefter serverer vi en tår at drikke. Vi ser frem til at få sendt arkivet godt ind i de næste 50 år sammen med Jer.