Mød lokalarkivet på Herfølgedag lørdag 29.9.2018

Herfølge Kalkgrav 1910. Kalkgraven er i dag en del af Herfølge Kirkegård. Foto fra arkivets samlinger.

Herfølge Kalkgrav 1910. Kalkgraven er i dag en del af Herfølge Kirkegård. Foto fra arkivets samlinger.

Lørdag den 29.9. afholdes den traditionsrige Herfølgedag. Det er en årligt tilbagevendende festdag, der foregår på pladsen foran og på Herfølge Bibliotek og Arkiv. Det er Herfølge Borgerforening, der hvert år samler byen til Herfølgedagen.

Lokalhistorisk Arkiv for Herfølge-Sædder Sogne holder i den anledning åbent hus i lokalerne på Billesborgvej 1B i Herfølge. Det foregår fra kl. 10-14. Medarbejderne fra Lokalarkivet slår dørene op og tager imod. De står klar til at hjælpe med at besvare lokalhistoriske spørgsmål. Kig ind og hør nærmere om, hvad der findes i et arkiv og se eksempler fra samlingerne.
Har du en slægtsforsker gemt inden i dig, så vil arkivet demonstrerer hvordan man finder de gamle kirkebøger på nettet og hjælper med at komme i gang.
Husk også at arkivet altid er interesserede i at modtage materialer til samlingen. Så benyt lejligheden til at kigge forbi med det gamle fotoalbum eller de gamle lokalhistoriske papirer, som du har liggende i gemmerne.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.