Enlige kvinders lod i 1900-tallet. Foredrag med Kirsten Ellermann

Kom til foredrag med Kirsten Ellermann på Teaterbygningen. Foredraget finder sted tirsdag den 27.2. 2018 kl. 19.30 på Teaterbygningen i Køge.

Ved foredraget vil Kirsten Ellermann fortælle om enlige kvinders lod i 1900-tallet. Fortællingen belyses ved eksempler fra egne erindringer. Vi skal høre om kvindeskæbner fra opvæksten i barndommens København til senere i livet, hvor Kirsten kom til Køge. På den måde belyses livsvilkår for de enlige kvinder, som ellers ofte går i glemmebogen, når man fortæller en periodes historie.

Aftenen foregår således, at der først er et oplæg på ca. en times varighed og derefter er alle velkomne til at bidrage med deres egne erfaringer og erindringer hen over kaffen. Har du selv en spændende fortælling om din oldemor, bedstemor, mor eller måske nabokonen fra din barndoms gade, så vil vi meget gerne høre den.

Kirsten Ellermann er vokset op i København. Gennem hele sit erhvervsaktive liv har Kristen været tandlæge i Køge sammen med sin mand. 

Desuden har Kirsten Ellermann gennem mange år haft et tæt forholdt til Byarkivet. Både som formand for Køge Fonden og også for Køge Byarkivs Venner, begge poster som hun bestred i 10 år.  

Foredraget arrangeres af Køge Byarkivs Venner. Medlemmer af foreningen har gratis adgang, mens alle andre er velkomne for 25 kroner.

Køge Byarkiv holder lukket tirsdag d. 19. marts.