Kom til Arkivernes Dag med Køge Arkiverne

Hvert år markerer arkiver over hele norden Arkivernes Dag.
I år finder Arkivernes Dag sted lørdag den 11. november.

Fotografiet forestiller Skensved Smedie, Hovedgaden 30, 4623 Lille Skensved. Bygningen blev revet ned i 2015, men historien om den er bevaret gennem bl.a. fotografiet. Fotografi fra Højelse Sognearkiv.

Under overskriften ”Før & Nu – ting, der har forandret sig i min tid” kan man gå på opdagelse i arkivernes samlinger på Arkivernes Dag.

På Højelse Sognearkiv og Skovbo Lokalhistoriske Arkiv markerer vi Arkivernes dag med en fremvisning af vores lokalhistoriske samling. Kom og bliv klogere på dit lokalsamfund og dets historie. Se de mange spændende arkivalier i form af kort, billeder og dokumenter fra fortiden. Måske har vi også en historie om dit hus, din familie eller de, der var her før dig?

Udover at vise lokalarkivet frem, vil vi også benytte dagen til at komme i snak med lokale medborgere om vores lokale kulturarv. Der er derfor kaffe på kanden og der er lagt op til en hyggelig dag.

Kig forbi Højelse Sognearkiv, Baunebjergvej 1B 4623 Lille Skensved fra kl. 11-14 eller i Skovbo Lokalhistoriske Arkiv i Borup Kulturhus, Møllevej 2 4140 Borup fra kl. 10-14.

Køge Byarkiv holder lukket tirsdag d. 19. marts.