Beredskabsrationeringskort til Køge Byarkiv

Køge Kommune har siden 1982 haft en stor beholdning af beredskabsrationeringskort, som skulle uddeles til befolkningen i tilfælde af en krigssituation. Kortene er nu blevet overdraget til Museet og Byarkivet.

Rationeringsmærkerne kan nu ses på Byarkivet samt på Køge Museum.

I 1957-58 blev der fremstillet et stort lager af beredskabsrationeringskort af Handelsministeriet. I tilfælde af at en tredje verdenskrigs skulle bryde ud, regnede man med, at der ville blive mangel på en række dagligvarer. Derfor skulle varerne rationeres, så alle havde lige adgang til fornødenheder. Det var fødevarer som franskbrød, rugbrød, smør, sukker og gær men også sæbe og pålæg, der var sat på rationeringsmærkerne.

Det var erfaringerne fra Anden Verdenskrig og ikke mindste Den kolde Krigs spændinger, der gjorde, at kortene blev fremstillet. Det var først op i starten af 1950´erne, at de sidste rationeringer endelig forsvandt efter Anden Verdenskrig. Så erfaringen lå lige for.

I de første mange år efter 1957/58 lå kortene i sikrede centrale lagre i f.eks. pengeinstitutters bankbokse og i offentlige kontorer, hvorfra de skulle distribueres ud i landet i en krisesituation. I 1982 blev beredskabsstrategien ændret, så beredskabskortene i stedet for blev flyttet ud decentralt i landets kommuner. Den decentrale distribution i 1982 var en konsekvens af en ny trusselsvurdering i NATO’s Civil Defence Board.

Da kortene i 1982 blev flyttet ud i landet var de i praksis ubrugelige. Kortene var lavet efter samme mønster som under Besættelsen. Da kortene blev fremstillet var enkelte varer (f.eks. bananer, the og kaffe) faktisk stadig på rationeringskort fra Besættelsen. Kortene var lavet til et butiks- og indkøbsmønster med dagligvarebutikker, hvor man stadig vejede mange varer af. Det gjorde man ikke i 1982 og da slet ikke i 2004. Mængderne til køb på kortene skulle centralt reguleres af Handelsministeriet/Industriministeriet, som ville sende besked ud til butikkerne. Man skal forestille sig, at butikken fik meddelelse om, at man mod aflevering af Sæbemærke 7 kunne udlevere 15 gram sæbe. Dette skulle butikken så tage fra plastic-flasken på hylden med håndsæbe og udlevere til kunden, som så skulle betale for det og bære det hjem i en medbragt beholder. Det er ikke svært at forestille sig det logistiske og administrative mareridt, som det ville afstedkomme. Endelig tager kortene ikke højde for ris, pasta og mange af de andre varer, som prægede danske husholdninger i 1980’erne. 

I alle de kommuner, der skulle modtage rationeringskortene, blev der udpeget en betroet medarbejder, som tog imod pakkerne. Køge Kommune modtog i 1982 i alt 41.500 ark med rationeringsmærker. Denne udflytning af kortene foregik under stor sikkerhed og i hemmelighed. Pakkerne blev forsynet med et laksegl, så man kunne sikre sig, at plomberingen ikke blev brudt. Desuden var kortene låst forsvarligt inde i en sikret boks.

Arkivar Lars Kjær hjemtager kasserne med rationeringsmærker. Hovedparten af dem indgår nu i Køge Museums samling.

Her lå de klar til brug helt fra til 2004, hvor beredskabskortene blev udskrevet af beredskabsplanerne. Siden 2004 har kortene blot ligget på hylden. Heldigvis har Rådhusets personale ikke nænnet at makulere kortene, men i stedet for valgt at bevare dem. I dag er kortene altså ikke længere en del af beredskabet og de har derfor ”blot” en historisk værdi. Derfor er det også vigtigt, at kortene i dag er blevet overdraget til Køge Museum, hvor en lukket og plomberet pakke fremover kommer til at indgå i Museum Sydøstdanmark samling. På Byarkivet kan man se arkene med rationeringskort.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.