“Danmarks ældste Mordgåde” – Foredrag ved Kristoffer Buck Pedersen

18graven-KristofferKom og hør Kristoffer Buck Pedersens foredrag om Danmarks ældste mordgåde. Kristoffer Buck Pedersen er Kulturarvschef og Vicedirektør ved Museum Sydøstdanmark.

I 1986 blev der fundet et af de mest spektakulære fund fra jægersten-alderen i en parcelhushave i Strøby Egede.

Otte mennesker blev for ca. 7.000 år siden stedt til hvile i den samme grav, anlagt midt på en stor boplads, der lå beskyttet, hvor Tryggevælde å løber ud i Køge Bugt.

Analyser af graven fortæller en spændende historie om ritualer, familie og køn i stenalderen.

Ud over Strøby Egede graven vil foredraget fokusere på ældre stenalder, der udgør 99,6% af vores kulturelle fortid.

Du kan se graven på Køge Museum. Foredraget arrangeres i samarbejde med Køge Museums Venner.

Det finder sted den 1. november 2016 kl. 19.30 på Teaterbygningen i Køge.

Der er gratis adgang for medlemmer af Køge Byarkivs Venner og for Køge Museums Venner. For alle andre er entreen 25 kr.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.