Historien bag Navnet 2: Stormfloden

“En kæmpeoversvømmelse”.

Køge har gennem tiderne være plaget med oversvømmelser, eller stormfloder, men indenfor den nyere tid har vi ikke haft så indgående viden som om den stormflod, der startede den 11. november 1872. Den sidste voldsomme indtraf nytårsaftensdag 1904, men den var dog ikke så ødelæggende som den jeg her vil fortælle lidt om.

Den ll. november 1872 begyndte det at blæse op fra nordøst, og hurtigt voksede det til en orkanagtig storm. Vandet fra østersøen og den botniske bugt blev presset mod vest, og var årsag til, at store dele af Østdanmark blev oversvømmet.

Ved sengetid var vandet steget så meget, at det nåede op til husene på havnen, på Fennediget og i Sønderkøge.

Køge havde dengang en skibsbygger og havnefoged, der hed Flindt, og bl.a. ham og hans mandskab udførte de næste 24 timer et fantastisk redningsarbejde. De startede med at undsætte kalkbrænderen, hans børn og hans gravide kone. De boede ved kalkovnen der lå hvor Junckers savværk nu ligger, Flindt roede derud og fik hele familien landsat.

I Sønderkøge boede en fisker omtrent overfor hvor nu Hotel Hvide Hus ligger. Han signalerede efter hjælp, og Flindt roede derud for at redde familien. Fiskeren ville ikke med, for han havde en ko, og den ville han blive ved, men Flindt roede familien langs ad Strandvejen, over jernbaneskinnerne indtil familien kunne komme i land.

Vandstanden vedblev at stige, og torsdag kl. 14 var vandet steget til 3,44 m. over daglig vande. Det meste af Køge var oversvømmet, vandet gik halvt op i Bygaardstræde, i Jernbanegade og i Vestergade. Lovparken og Norske Løve var oversvØmmet, og alt udenfor var et frådende hav.

Der var et utal af uhyggelige episoder. F.eks., for enden af Zoffmannsvej ved Ølbyvej, sad en bonde og en kone samt hendes to børn oppe i et pile- træ. De havde forsøgt at flygte ud af byen, da stenkisten over en bæk var skyllet væk. De sad der drivvåde i tre timer, i sne, frost og kulde før de blev reddet.

I Sønderkøge boede en krøbling og hans kone. Til at begynde med sad manden oppe på bordet, og konen sad på kakkelovnen, men efterhånden blev det lerstampede gulv opblødt, så bord og kakkelovn sank dybere og dybere. Tilsidst måtte de retirere op på loftet, så da redningsfolkene nåede derud, måtte parret reddes ud af et hul i stråtaget, hvorefter de blev roet til Hastrup.

Skaderne var umådelige i Køge og omegn. 5 km. af jernbaneskinnerne var ødelagte, og der hvor hotel Niels Juelligger, var der strandet en brig på selve skinnelegemet, og ligeledes ved Teaterbygningen. Indenfor Køges byområde strandede ialt 7 større og mindre skibe. I selve Køge blev 10 huse ruinerede, i Gammel- og Sønderkøge gik det ud over 20 huse. I Ølby blev ca. 20 huse skadede, hvoraf 9 blev jævnet med jorden. Mod Ølsemagle gik vandet næsten op til Rishøjhallen, og omringede 25 gårde og huse.

På den gamle Toldbod ved Havnen, sidder der en målestok hvor man kan se hvor højt vandet gik.

Den 13. november begyndte vandstanden at falde, men der gik flere dage før gasværket, der var blevet oversvØmmet, kom igang igen, og jernbanen begyndte først at køre normalt den 20. november.

***

Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.

Dette indlæg blev udgivet i Historien bag navnet, Historien bag Navnet 2 og tagget . Bogmærk permalinket.