Historien bag Navnet 2: Solgården

“Fra rigmandspalæ til ødelagt asylcenter”.

Da Vallø Strandhotel blev bygget i 1899 i Strøby Egede, var en af hotellets faste gæster, forfatteren Karen Bramsen.

Hun var født i 1875, som datter af en meget velhavende far, der hed Adeler. Hun blev som l7-årig gift med en læge, der hed Louis Bramson.

Karen Bramson blev så begejstret for beliggenheden og omegnen, at hun købte et meget stort areal af Gjorslev gods, beliggende midt i Strøby Egede, skråt overfor Strandhotellet.

Her byggede hun i 1904 en palæagtig bygning med en kæmpemæssig solterrasse øverst oppe, som i hvert hjørne havde en meterhøj Øm, der skulle symbolisere hendes døbenavn, Adeler =ørn. Derfor blev villaen sommetider fejlagtig kaldt Ørnegården.

Karen Bramson og hendes mand levede nærmest hver for sig, så når han af og til kom til Strøby Egede, lejede han sig som regel ind hos en fiskerfamilie. Men Karen Bramson førte et stort hus med fester, soireer og skuespil, der blev opført på hendes private teatersal på Solgården.

En af hendes meget kærkomne gæster var Kong Frederik VIII, der havde sit private værelse, der aldrig hed andet end kongeværelset.

Karen Bramsons forfatterskab bragte hende mere og mere til Frankrig, hvor flere af hendes skuespil blev opført i Paris, bl.a. et med Poul Reumert i hovedrollen.

I 1915 solgte hun Solgården til skibsreder Marius Nielsen, ejer af rederiet “Progres”, hvorefter hun flyttede til Paris, hvor hun døde i 1935 og ligger begravet.

I Marius Nielsens tid blev der foretaget store forandringer i og på ejendommen. Der blev gravet søer og kanaler i parken, og bygget et søjletempel, der blev kaldt Prins Paris Tempel, og der blev opført et atelier til hans svigersØn maleren Vilhelm Lundstrøm.

Desuden blev der bygget garager, folkestue, kuskebolig, gartnerbolig og beriderbolig. I en høj alder solgte Marius Nielsen Solgården i 1946, til Københavns kommune, der anvendte det store palæ til forskellige formål, bl.a. rekonvalcenthjem for tuberkuløse. Senere rekreationshjem for psykiatriske personer, og til slut som hjem for asylansøgere fra Irak og Iran.

Denne periode var vel nok den, hvor Solgården blev mest nedslidt, så Københavns kommune solgte bygninger og areal i 1985 til Vallø kommune, der lod det nedslidte tidligere rigmandspalæ nedrive, og udlagde det store areal til boligbebyggelse.

Det eneste der er tilbage af fordums herlighed, er søjletemplet “Prins Paris”, der ligger ned mod åen.

***

Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.

Dette indlæg blev udgivet i Historien bag navnet, Historien bag Navnet 2 og tagget . Bogmærk permalinket.