Historien bag Navnet 2: Skydeselskabet

“En festlig tradition”.

Det korrekte navn for det gamle skydeselskab var: Kjøge borgerlige, venskabelige Skydeselskab.

Der har været mange festlige foreninger, eller sammenslutninger gennem tiderne. Heldigvis har vi stadig sådanne, f.eks. Suomibadet, Raflekonventet, Snapselauget m.fl.

Det selskab, jeg gerne vil fortælle lidt om, er Kjøge borgerlige, venskabelige Skydeselskab. Det blev startet i 1794, meget seriøst med skydning som absolut første prioritet, der blev betragtet som en sport. Men efterhånden halede det “venskabelige” ind på skydningen. Under det “venskabelige” hørte frokosten, som ikke var det mindst væsentlige. Dagen sluttede med en festmiddag, hvor damerne var velkomne, og mødte op, smukt pyntede, men det gjorde mændene også.

Hovedpersonen selve skydningen, var en stor træfugl, der var anbragt på en hØj pæl. Der er en ganske bestemt rækkefølge man skal skyde efter på fuglen. Flere foreninger holder stadig den gamle tradition i live, bl.a. Forsvarsbrødrene og Håndværkerklubben, der skyder efter en træfugl, hvorimod Marineforeningen skyder efter en fregat.

Det gamle skydeselskab havde ved siden af selve fugleskydningen, også skiveskydning, og keglebane. De første fugleskydninger fandt sted i Hotel Norske Løves Have.

Fugleskydningsselskabet holdt en pause fra 1828, men blev genoplivet i 1853, og eksisterede, afbrudt af enkelte pauser indtil 1961. Den sidste skydning var nr. 166, og fandt sted i restaurant “Landsbyen” s have.

I al den tid hvor Strandpavillonen eksisterede, fra 1921 til 1945, fandt skydningerne sted der. Under anden verdenskrig, hvor alle geværer blev inddraget, blev der skudt med luftbøsser, bortset fra et enkelt år, hvor man skød med bue og pil, men det var ikke nogen succes, Da Strandpavillonen blev afbrændt i april 1945, holdt selskabet til på Vallø Strandhotel.

Det var ikke helt billigt at blive fuglekonge, for det kostede en omgang til alle deltagerne på selve dagen, samt et morgentraktement til skydebrødrene, som, med et hornorkester i spidsen for optoget, afhentede kongen på hans bopæl. Desuden skulle han bekoste et skydeskjold med motiv efter eget valg, og endelig bekoste en søvplade, der skulle pryde det kongelige skærf.

På Køge Museum har man en hel del skjolde, hvoraf det ældste er fra 1794. I Hugos Vinkælder prydes væggene af mange skydeskjolde, fra dette århundrede. På museet kan man også se en af fugleskydningsbøsserne, der er fremstillet i 1853 af en kendt bøssemager, Daniel Bisserup, der boede i Vestergade 14, Køge.

***

Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.

Dette indlæg blev udgivet i Historien bag navnet, Historien bag Navnet 2 og tagget . Bogmærk permalinket.