Historien bag Navnet 2: Rådhuskælderen

“Vinkælder, Arrest samt Hørkræmmerkælder”.

Vort smukke Rådhus, der blev bygget i 1552, har en spændende kælder, som ikke mange har haft lejlighed for at se.

Men i “gamle dage” havde alle den mulighed, enten i Vinkælderen, Hørkræmmerkælderen eller i Arresten.

Da Rådhuset blev bygget, fremstod det nærmest som medborgerhus. Selv kælderen var offentlig tilgængelig, idet størsteparten var indrettet som Vin- og Ølkælder. Det var altid den lokale tolder, der havde bevillingen, han havde samtidig sin bolig på Rådhuset.

Lejen for Vinkælderen og boligen blev erlagt i naturalier – den bestod af 1/2 ahme = 77 liter god rhinskvin til borgmesteren, og l anker =38 liter af samme vin til samtlige rådmænd.

I den nordre ende af kælderen lå arresten. Her sad arrestanterne under sagen, indtil dommen faldt, og resultatet af dommen blev eksekveret umiddelbart efter.

Det var her i “Troldkonekælderen” de 15 “hekse” tilbragte deres sidste dage, før de 14 blev brændt på galgebakken, der lå lidt nord for stedet hvor “Norske Løve” nu ligger. Det lykkedes for den ene “heks” at flygte. Der var dog ihvertfald en undtagelse, hvor en arrestant havde siddet i kælderen i længere tid. Det var Karin Andersdatter, der tilbragte 455 dage i kælderen, for hun var blevet taget for hor 3 gange, og hun havde endda været gift med sognepræsten, Oluf Bentsen.

Arresten blev erklæret for uegnet og usund i 1798, men den blev alligevel anvendt indtil 1856, da Arresten ved siden af Rådhuset blev bygget. Vinkælderen, der lå i den søndre ende, blev i 1820 flyttet op i stueetagen, hvorefter kælderen blev udlejet til Hørkræmmerkælder med tilhørende beboelse.

Lige ved siden af hovedindgangen til Rådhuset kan man se resterne af nedgangen til hørkræmmeren. Den sidste hørkræmmer hed Vilhelm Olsen, og da han døde drev hans enke, Maren Olsen, Hørkræmmerkælderen videre i mange år. Hun boede i kælderen med sine 2 døtre og et plejebarn. Hun blev opsagt i 1894, af Magistraten, og Hørkræmmerboden blev nedlagt, men da var “Madam Olsen”, som hun altid blev kaldt, 83 år.

Da de “5 forbandede år” startede, blev kælderen indrettet til Kommandostation, hvor de forskellige chefer for brand, politi, sanitet o.s.v. samledes, når der var luftalarmer, som Køge havde 60 af, i de 5 år.

Døgnet rundt var Kommandostationen bemandet med C.B. (Civil Beskyttelse) politibetjente, i folkemunde kaldt “Føl”. Heldigvis var Køge forskånet for de helt store ulykker, men C.B.’erne havde mange forskellige opgaver at varetage, især i den politiløse tid.

Endelig i maj 1945 kunne C.B.’erne lukkes op af kælderen, i den friske luft, og det er nu 50 år siden.

***

Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.

Dette indlæg blev udgivet i Historien bag navnet, Historien bag Navnet 2 og tagget . Bogmærk permalinket.