Historien bag Navnet 2: Nørregade 2

“Fra arrest til stedet for trængende”.

Køges første fangehuller var to små mørke rum, der ligger i kælderen af Rådhusets nordre del. De blev kaldt “Troldkonekælderen” siden Køge Hus Kors fandt sted.

Men de nye tider krævede bedre forhold for de indsatte, og efter koleraepidemien i 1853, hvor koleraen ramte de indsatte, besluttede man at opføre en tidssvarende arrest.

Magistraten ejede en gård der lå mellem Rådhuset og Fattiggården (Museet). Den blev kaldt Buchens gård, efter en Hans Buch, der var kræmmer, og fra 1623 rådmand, for senere at blive borgmester. Hans anden kone var datter af Bartskjærs, der ejede hjørneejendommen på den anden side af gaden, og det var den familie, der blev plaget af Køge Hus Kors.

Buchens gård blev nedrevet, og endelig i 1855 stod den nye arrestbygning færdig. Det var trods alt et stort fremskridt fra kælderen til det nye arresthus, der var normeret til at huse 19 arrestanter, men til tider var der mange flere.

Under et visitats af den tilsynsførende, var der 27 indsatte, og han ankede bl.a. over toiletforholdene. Der var kun et lokum, og det lå selvfølgeligt i gården. Han påtalte også, at de nyindsatte arrestanter skulle gennem arrestforvarens dagligstue, for at komme ind i en celle.

Gennem tiderne blev der foretaget forsøg på at bøde på arrestens mangler, men det var kun i “småtingsafdelingen”. Det må ikke altid have været nogen spøg at være arrestforvarer, man kunne spekulere over, hvem der var mest indsat, arrestanten eller arrestforvaren, for hans arbejde strakte sig over 24 timer i døgnet. Derfor ansøgte den daværende arrestforvarer i 1939 om en ugentlig friaften, men det blev afslået med den begrundelse, at han havde jo 14 dages ferie om året.

Kravet om en ny arrestbygning blev stærkere og stærkere, så da Rådhuset skulle udvides, blev der opført en ny arrestbygning, ved siden af Politistationen på Kongsberg Alle. Den består af 46 enkelt- mands- og 2 tremandsceller, ialt er der 139 rum i Arresthuset.

Der var store kræfter igang for at få den gamle arrest nedrevet, det var jo lige i den store nedrivningsperiode, men heldigvis sejrede fornuften. Køge Museum kunne nu få de to øverste etager til en hårdt tiltrængt udvidelse af arbejdslokaler. Den nederste etage blev heldigvis indrettet til offentlige toiletter og bad. Toiletforholdene er vel nok de mest hygiejniske og reneste i Danmark, bortset fra lørdag kl. 16 til 22. og søndag fra 8.00 til 22.00, hvor de er uden opsyn. Men man kan da blive lettet.

***

Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.

Dette indlæg blev udgivet i Historien bag navnet, Historien bag Navnet 2 og tagget . Bogmærk permalinket.