Historien bag Navnet 2: Laugshusgade

“Skomagernes gade”.

Laugshusgade går fra Kirkestræde til Nyportstræde, og har fået navn efter gadens nr. 8, som i godt og vel 300 år var skomagernes laugshus.

Skomagerlauget er det ældste laug, man havde i Køge, og fik i 1478 tilkendt ejendommen efter en trætte med en mand fra Strøby og hans niece. De gamle laug virkede som fagforeninger, og deres magt og indflydelse var så stor, at Christian dA. i 1613 forsøgte at ophæve dem ved et dekret, så man kunne få fri prisdannelse og konkurrence, til kundernes fordel. Men kongen måtte allerede i 1621 ophæve forbudet.

Af andre laug man kender til her i Køge var skinderne, snedkerne, smedene, væverne, bødkerne, skrædderne, møllerne, bagerne og vognmændene. Alle disse laug havde hvert sit laugshus, som lå forskellige steder i byen.

Men skomagerne var de dominerende, og så sent som omkring 1800-tallet, havde Køge 25 skomagermestre, som med svende, lærlinge og familie udgjorde 193 personer. Så hele 12% af Køges 1526 indbyggere, var afhængige af skomageriet.

Selvfølgelig kunne byen ikke aftage den store produktion af sko og støvler selv, men Køges skomagere havde også det privilegium at de måtte sælge deres produktion i 10 andre byer på Sjælland.

Skomagerne dominerede byen så meget , så den vestre ende af Torvet var forbeholdt dem, og den del hed “Sudertorvet”. (Suder var det gamle ord for skomager).

Skomagernes gamle laugshus, der var en bindingsværksbygning, blev nedrevet i 1810, og et nyt opført. Lauget var imidlertid blevet så fattigt på grund af statsbankerotten, at de måtte sælge laugshuset. En senere ejer udvidede huset, der var på 7 fag, til de nuværende 12 fag.

I 1891 blev huset købt af skomager Lorentzen, og mange kan huske hans sØn, skindhandler Lorentzen, der drev en produkthandel, hvor vi, der var børn dengang, kunne tjene nogle lommepenge, når vi solgte jem, klude og ben, i Laugshusgade.

Fabrikationen af fodtøj blev i sidste del af 1800-tallet overtaget af fabrikker, og det bevirkede at skomagerfaget næsten forsvandt, men vi har da heldigvis steder her i Køge, hvor vort fodtøj kan blive forkælet, og vi har endda en kvindelig skomager.

***

Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.

Dette indlæg blev udgivet i Historien bag navnet, Historien bag Navnet 2 og tagget . Bogmærk permalinket.