Historien bag Navnet 2: Køge-Malmø Ruten

“Da Køge også havde en spritrute”.

Det var en festlig periode, da Køge også havde en færgeforbindelse med Sverige, en såkaldt “Spritrute”.

Engang i 1958 kom der en herre ind på Centralhotellet i Vestergade, og fortalte restauratøren, Aksel Johnsen, at vedkommende havde chartret en af 66-bådene med den hensigt, at oprette en færgeforbindelse fra Køge til Malmø. Han tilbød Aksel Johnsen at forpagte restaurantvirksomheden, og Aksel Johnsen slog til. I forvejen var Tobaks- og Spiritussalget bortforpagtet til restauratør Dahlstrøm, der tidligere havde drevet Klintekroen ved Mosede, indtil den brændte.

Johnsen og Dahlstrøm gik nu en travl tid i møde med alle forberedelserne, bl.a. blev der opstillet en pavillon, der skulle huse politi og toldvæsen, og med tilhørende afspærringer. Pavillonen kom til at ligge lige ud for “Pandekagehuset”.

Færgen, der skulle besejle ruten, hed “østersøen, og den kunne medtage 27 biler og 500 passagerer. Den skulle have daglig afgang kl. 9.00, samt desuden en aftensejllads torsdag, lørdag og søndag.

Endelig i oktober 1952 var alle skær klaret, nu manglede man bare 8 dage før jomfrusejlladsen, politimester Vagn Bros godkendelse og underskrift. Men ak og ve; ingen vidste hvor Vagn Bro var. Først en time før den fastsatte afsejlingstid, fandt man ham i Jylland. Vagn Bro blev fløjet hjem, så starten blev kun to timer forsinket. På det tidspunkt var hele havnearealet totalt spækket af nysgerrige, som var det kongeskibet “Dannebrogs” besøg, og færgen var totalt udsolgt.

Den var desværre for dyr, og den havde følgende besætning: l Kaptajn, 3 Styrmænd, l Maskinmester, samt 6 matroser plus en altmuligmand, ialt l3 personer. Desuden viste det sig, at “østersØen” var meget urolig i vandet, og tålte ikke sidevind. Meget af det passagerene tog indenbords i “østersøen” blev afleveret i Køge Bugt.

Men problemerne var langt fra overstået. Da der var gået et par dage, og færgen lå i Malmø Havn, blev den præsenteret for en stor regning for manglende betaling af havneafgifterne. Det viste sig at “Skibsrederen” ingen penge havde, så Johnsen og Dahlstrøm måtte betale havneafgiften, for at færgen kunne komme hjem til Køge igen. Her blev “Skibsrederen” sat i land, og Aksel Johnsen overtog derefter ledelsen.

Sejlladsen med “østersøen” sluttede i januar 1959, og resutatet var et kæmpeunderskud.

Det lykkedes for Johnsen, at finde et mere passende og stabilt skib i Tyskland. Det hed “Schleswig-Holstein”, med en mere passende besætning, ialt 5 personer, og prisen på chartringen var betydelig mere passende.

Den nye færge startede i september 1959, med restauratør Erland Christoffersen, fra restaurant “Bristol” på Torvet, som restauratør. Denne gang gik det betydelig bedre, indtil december, hvor der indtraf en voldsom snestorm den 7. december. Først flere dage senere lysnede trafiksituationen, men Aksel Johnsen besluttede at indstille færgeruten. Denne gang havde den givet et pænt overskud, men ikke nok til at dække det forrige underskud. Eventyret sluttede så med færgens sidste afgang, den 6. december 1959.

***

Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.

Dette indlæg blev udgivet i Historien bag navnet, Historien bag Navnet 2 og tagget . Bogmærk permalinket.