Historien bag Navnet 2: Køge Sygekasse

“Der var kontrol på, om man var syg”.

I 1875 gik to mænd på Lovparken og rensede vandhullet, der var en rest af svenskernes voldgrave, fra besættelsen i 1658-60.

Den ene var graver og kirkebetjent Niels Hansen, som lige havde haft en lang sygdomsperiode, der næsten havde slået ham ud økonomisk, og den anden var havemand Jens Nielsen.

De talte om at oprette en sygekasse, som kunne hjælpe i en nødsituation, og det resulterede i, at den 2. april 1876 blev Køge Sygekasse startet.

Dens første formand blev Niels Hansen, som sad på formandsposten indtil 1902, hvorefter havemand Jens Niels overtog hvervet.

Sygekassen startede med 39 medlemmer, og kontingentet var i den første tid 64 Øre om måneden. I sygdomtilfælde fik man 66 øre om dagen, og byens tre læger fik 50 Øre pr. sygebesøg. Men medlemsantallet steg hurtigt, for det var betryggende at have en sygeforsikring.

Allerede i 1887 oprettedes en byggefond med det formål at skaffe boliger til ældre, værdigt trængende medlemmer af sygekassen.

I 1893 blev byggefondens første ejendom opført. Det var “Niels Hansens Minde”, der havde 14 to-værelses lejligheder, og ligger på Accisevej ; den er lige blevet renoveret for 6,6 millioner.

I 1902 byggedes “2 april stiftelse” i Nyportstræde, den havde 7 et-værelsers lejligheder. I 1909 byggedes Nyportstræde 43, med 6 to-værelsers lejligheder, og endelig i 1927 “Aldershvile” på Dyrlundsvej, der skal totalrenoveres i 1996.

Kontingenterne, der kom fra “nydende” og “ydende” medlemmer, blev ikke brugt på overdreven administration. Indtil 1922 var formandens privatbolig også sygekassekontor, men så flyttede man til Nyportstræde 47.Medlemskaren blev større og større, og opgaverne ligeledes. Fra 1921 blev der ansat en hjemmesygeplejerske.

Til sidst blev kontorforholdende for trange, så i 1939 byggedes administrationsbygningen, nederst på Nyportstrædes vestre side.

Men den l. april 1973, blev al sygesikring langt ind under den kommunale socialforvaltning.

Jeg fortalte, at kontingenterne ikke blev brugt til noget unødvendigt, men sygekassen sørgede også for, at medlemmerne ikke snød. Man havde en kontrollør, der ved sygdomstilfælde foretog stikprøver i hjemmene, for at se om den syge var hjemme, og mange gange mødte kontrollanten op ved biografernes udgange, når filmen var forbi.

Dengang kendte næsten alle hinanden, og det var ikke morsomt at miste sygekassens dagpenge.

***

Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.

Dette indlæg blev udgivet i Historien bag navnet, Historien bag Navnet 2 og tagget . Bogmærk permalinket.