Historien bag Navnet 2: Køge Huskors

“En uhyggelig periode i Køges historie”.

Hent historien som mp3-lydfil her

Køge Huskors er blevet beskrevet mange gange, men alligevel bliver jeg stadig spurgt om denne mørke og uhyggelige periode i Køges lange historie.

På hjørnet af Torvet og Nørregade boede i 1600-tallet en kræmmer der hed Hans Bartskjær. Familien havde en plejesøn, der var 11 år da det hele startede. Han led åbenbart af apopleksi, og dengang kunne hans anfald kun betyde, at drengen var besat af djævelen.

Hans Bartskjærs kone, der hed Anne, har åbenbart været en trættekær kone, og en dag kom hun i skænderi med en anden kone, der hed Johanne Thomses, der boede i Bygaardstræde (hvor Rådhusarkaden nu ligger). Skænderiet fandt sted sidst i november 1611, og samtidig var en kone fra Egøje, Boels Peders og hendes datter, anklaget for trolddom. De havde under forhørene nævnt Johanne Thomses, som deres medskyldige, og da der i lang tid havde foregået uforklarlige ting i Hans Bartskjærs gård, blev Johanne Tomses også anklaget heri. De uforklarlige hændelser hos Hans Bartskjær, var først og fremmest plejesønnens apopleksiske anfald, og desuden havde Hans Bartskjær tit om natten, så ondt i ryggen, som om der lå en kornsæk på hans ryg. l det hele taget alt, hvad der skete af ulykker, skyldtes Johanne Thomses.

Dommen over Johanne Thomses faldt den 24 august 1612, men først havde hun under “pinligt” forhør angivet 4 andre kvinder, Valborg Bødkers, Maren i Ringsbjerg, Mette Banghors og Kirsten Lauritzdatter, der også blev dømt for at have tisset i døbefonden i Kirken, for at blive kureret for en medfødt hofteskade. Den 11. september blev Johanne og Kirsten brændt på galgebakken, der lå lidt nord for Norske Løve, der dengang hed Ravnsborg.

Sagen mod Mette Banghors begyndte 16. oktober 1612, og en af de alvorlige anklager mod hende var, at under et af de “pinlige ” forhør indrømmede hun, at have haft samleje med djævelen, ved Ellebækken, der løber gennem den lille skov, hvor Skovparken nu ligger. Bækken blev i mange år kun kaldt for Mette Banghors bæk. Også Mette Banghors indrømmede endvidere navnene på hendes “medskyldige”, og hekseprocessen rullede således videre efter dommen over Mette Banghors, der lød på brænding på bålet, og det fandt sted i december 1612.

Hekseforfølgelserne syntes ingen ende at have, og først i 1615 standsede de endelig, men da havde 14 uskyldige kvinder lidt døden på bålet.

***

Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.

Dette indlæg blev udgivet i Historien bag navnet, Historien bag Navnet 2 og tagget . Bogmærk permalinket.