Historien bag Navnet 2: Byrådssalen

“Et minderigt lokale på Rådhuset”.

I 1552 blev den smukke del af vort Rådhus bygget, og den rummer et lokale, der fortjener at man kender lidt af dets historie.

Byrådssalen, hvor byrådet nu sidder og tager vare på borgernes ve og vel, har ikke altid været byrådssal.

Da Rådhuset blev bygget, bl.a. af materialer fra det nedrevne Sct. Gertruds Kapel i Vestergade, blev rådhuset nærmest brugt som et beboerhus.

Hele førstesalen udgjorde et stort lokale, der var ca. 8 1/2 meter bredt og 22 meter langt. Det blev bl.a. lejet ud til adelige og borgerlige bryllupper, og vinduerne havde blyindfattede ruder med adelige våbenskjolde, og borgerlige bomærker, til minde om bryllupperne.

Senere blev salen opdelt i et magistratslokale, samt et brevkammer eller arkiv, der havde en kobberdør, som stadig findes på Rådhuset.

Under “Træskoslaget” ved Køge, i 1807, blev Rådhussalen indrettet som lazaret for de sårede landeværnssoldater, medens de sejrrige engelske officerer drak og festede på vinstuen, der dengang befandt sig i stueetagen.

Men salen blev stadig udlejet til fester, trylle- og teaterforestillinger. Jeg optalte i avisen fra 1877, hvad salen blev brugt til det år, og det blev til: l offentligt bal, 3 dillettantforestillinger, og Il teaterforestillinger af omrejsende teaterselskaber.

Men efter en teaterbrand i Wien, hvor mange mennesker omkom på grund af utilstrækkelige udgange, blev det forbudt at bruge salen som teatersal, så ved Teaterbygningens opførelse i 1884, endte udlejningen af salen.

Den blev nu opdelt, så den nordre del blev retslokale, der så havde direkte adgang fra arresten, og i selve byrådssalen sad byrådsmedlemmerne dengang ved et langt bord, med borgmesteren i midten.

I mange år kunne nysgerrige ved skatteudskrivningen se IO i de fremlagte protokoller, der lå i vindueskarmene, hvad naboen eller konkurrenten skulle betale i skat.

Efter Sønderkøges indlemmelse i Køge kommune i 1940, blev byrådssalen moderniseret, men under det store rådhusbyggeri, der startede i 1969, blev det nødvendigt at forlægge byrådsmøderne til salen på Hotel Hafnia, indtil 1978, hvor byrådet flyttede tilbage til en nyrenoveret byrådssal.

***

Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.