Historien bag Navnet 2: Brogade 5-7

Grisegården – eller hos “Gøjen”.

Hent historien som mp3-lydfil her

Når de ældre køgensere taler om “Grisegården”, tænker de fleste nok på det gamle værtshus, der lå i den smukke gamle købmandsgård, Brogade 5-7.

Så denne gang vil jeg kun fortælle om værtshuset, for selve Oluf I. Jensens gård, som den også kaldes, har i sig selv en fantastisk historie, som jeg vil vende tilbage til.

Som alle andre købmandsgårde har denne også fra tidernes morgen haft et værtshus.

Men huset, hvor restaurant Marco Polo nu ligger, er opført ca. 1870. Den første værtshusholder i den nyopførte bygning hed AJJørgensen. Han solgte værtshuset i 1908 til Jens og Lisbeth Jensen, og da Jens Jensen døde i 1932, drev Lisbeth Jensen forretningen videre indtil 1948, hvor Christian Jørgensen overtog den.

Slagterierne og selvfølgelig også Køge Andels Svinslagteri, opfordrede leverandørerne til at levere en mere ensartet vare, så derfor besluttede Tureby-Køge og Omegns Landboforening at oprette et svinesalg for at højne kvaliteten.

Det første svinesalg havde til huse i c.F.Petersens gård, Torvet 19. Det startede i 1923, men i begyndelsen af trediverne blev grisesalget flyttet til Brogade 5-7.

Her udspillede der hver onsdag et rigt folkeliv, ihvertfald om morgenen, når grisehandiere ankom fra store dele af Sjælland.

Grisenes tremmebure blev anbragt under den store åbne lade i gården, og så foregik handelen med at syne pattegrisene, at diskutere og med at “prutte” om prisen. Så afsluttedes handelen med håndslag, og pattegrisenes tremmekasser blev placeret på grisehandlernes halv-tons Ford-vogne.

Derpå skulle grisehandlerne ind hos “Gøjen”, alias Christian Jørgensen, for at få ostemad og kaffe, og d. v.s. “små sorte”, og så kom spillekortene frem.

Selve værtshuset var noget helt specielt. Det havde ikke mange borde og stole, der lignede hinanden, der var lidt af hvert, og bordene havde selvfølgelig voksdug på, rigt arret af tabte cigaretter.

Christian Jørgensen var en dejlig, festlig type med en stor krum næse, deraf kælenavnet “Gøjen”. Hans overmund gik han med i lommen, den blev kun brugt ved højtidelige lejligheder.

Christian døde i 1965, og enken Karen Jørgensen drev værtshuset videre indtil 1987, da forretningen lukkede, og dermed forsvandt et nostalgisk værtshus.

Forretningen og huset blev totalrenoveret, og blev indrettet til en førsteklasses spiserestaurant, først under navnet “Christiansminde”, og sidst som “Marco Polo”.

Men der er mange der savner deres andet hjem hos “Gøjen”.

***

Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet 2” af Børge Kjeldsen fra 1995. “Historien bag navnet 2” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.

Dette indlæg blev udgivet i Historien bag navnet, Historien bag Navnet 2 og tagget . Bogmærk permalinket.