Historien bag navnet 1: Svogers Gård – Torvet 3

“Svogers Gård – Torvet 3. Navn efter en ægte byoriginal”.

Hent historien som mp3-lydfil her

Svogers Gård i Køge har fået navn efter en tidligere ejers øge – eller kælenavn. Hans rigtige navn var Henrik Rasmussen, født i 1827. Han arvede Torvet 3, efter sin far der var farver, og gik under navnet “Sværteras”.

Gården der ligger ved siden af Rådhuset, var dengang en gammel bindingsværksbygning fra omkring 1600tallet, den blev drevet som landbrug og med hvad dertil hører.

Desuden var Henrik Rasmussen vognmand, og han var inkarneret ungkarl, han passede sin gård og sin vognmandsforretning omhyggeligt, han var forøvrigt tillige rangermand på jernbanen, hvor man rangerede med heste.

Henrik holdt sig selv indtil han blev 54 år, da skete der en fuldstændig omvæltning i ungkarlens liv, hvor han blev inviteret til en privat fest hvor der blev serveret rigelig fra puncebowlen. Pludselig fik Henrik lyst til at delagtiggøre festdeltagerne med at synge en masse af det utal af gamle sange han var mester i, han edsagede sangene med en komisk mimik. Han havde ingen overtænder og kunne for eksempel svøbe sin lange tunge om sin lange næse under sangen eller fortællingerne som han også var mester i.

Han blev festens absolutte midtpunkt, og en af festens mandlige deltagere syntes at det var synd at Henrik ingen kone havde, så han tilbød ham at han måtte få hans dødfødte søster, og det syntes Henrik at det en glimrende ide, for så havde han ihvertfald en svoger.

Denne aften blevet afgørende vendepunkt i Henriks liv, han sagde selv at denne aften kom “desperationen” over ham.

Fra den aften når gaslyset blev tændt ovre på Hotel Prinsen, hvor Rokkjærs kjoleforretning nu ligger, blev Henrik draget mod lyset, hvor han omgående fik plads ved stambordet, hvor byens spøgefugle holdt til. Her viste Henrik sine selvkomponerede sketcher, og sang sine sange fra det righoldige væld afskillingsviser, til stor morskab for tilhørerne, men Henrik tog selv sin kunst meget alvorligt.

Henrik drak svogerskål med både stamgæsterog tilrejsende, blandt andet med størstedelen af Danmarks handelsrejsende, der på den tid overnattede i de besøgende byer. Alle der havde glæde afhans “kunst” drak han svogerskål med.

Alle hans medsvogre fik et fotografi af Svoger, med et nummer der viste deres plads i svogerrækken.

Da Svoger døde i 1898 havde han omkring 1000 medsvogre. Han var enebarn, så sagfører Alfred Sørensen, der var hans eksekutor arvede den store gård som han lod nedrive og byggede i stedet den store murstensbygning i 1906,
hvis facade blev prydet med ordene “Svogers Gaard 1906”

***

Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet” af Børge Kjeldsen fra 1994. “Historien bag navnet” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.

Dette indlæg blev udgivet i Historien bag navnet, Historien bag Navnet 1 og tagget . Bogmærk permalinket.