Åbent Hus arrangement i Borup Kulturhus 31.5.2015

IMG_0677Søndag d.31.05.2015 deltog Skovbo Lokalhistoriske Arkiv i åbent hus arrangementet i Borup Kulturhus. På denne dag havde alle foreninger, der har til huse i Kulturhuset, stablet et fint program på benene med musik i hallen samt åbnet til lokalerne, hvor besøgende kunne gå rundt og høre lidt om de enkelte foreninger.

Skovbo Lokalhistoriske Arkiv deltog naturligvis også. Vi havde fundet en del plakatsøjler med billeder frem til lejligheden, bl.a. om Befrielsen set fra Skovbo, Gymnastikbilleder, billeder fra Køge Å-stien og så videre.

Vi havde rigtig mange besøgende i løbet af de fire timer, arrangementet varede, og snakken gik livligt om billeder og andre lokalhistoriske emner. De besøgende var både sædvanlige brugere af huset, men i høj grad også af folk, vi ikke havde set før. Det var en yderst vellykket dag.