Historien bag navnet 1: Klosterkirkegården

“Klosterkirkegården – Fredfyldt kirkegård men rig på minder”.

Det har haft flere navne bl.a. Fattigkirkegården, Klosterkirkegården og Urnekirkegården.

Kong Hans der regerede fra 1481 til 1513, forærede gråbrødremunkene en gård nederst i Vestergade, i 1485, som han ejede, for at de kunne oprette et Franciskanerkloster.

I forbindelse med klosteret blev der bygget en kirke i bindingsværk, den havde 12 vinduer og et fladt malet loft. Klosteret eksisterede kun i 46 år, for allerede i 1531, ved reformationens begyndelse forlod den sidste munk, klosteret.

Kirkegården blev så anvendt som fattigkirkegård, og en overgang blev kirken udelukkende benyttet af den tyske koloni i Køge, som havde deres egen præst.

I 1523 lod rådmand Mogens Steen opføre 12 små boder ud mod Vestergade, hvor byens allerfattigste frit kunne bo. Ved den svenske besættelse 1658-1660, gik det ualmindeligt hårdt ud over Køge, da svenskerne befæstede byen med volde, voldgrave og 11 befæstede bastioner. Klosteret, Kirken og halvdelen af Steens Boder blev nedrevet, for at give plads til en af bastionerne.

Kirkegården blev ryddet for ca. 900 skeletter, som man senere fandt stuvet sammen i en fællesgrav.

Da svenskerne forlod Køge, blev kirken genopført og Steens Boder genoprettet, Bastionen, volde og grave blev sløjfede. Kirken blev dog ikke brugt særligt meget, så ca. 50 år efter blev den solgt til nedrivning, og kirkeklokken endte på Rådhuset, hvor den endnu hænger øverst under taget.

Kirkegården forfaldt totalt, og så sent som i 1845 blev den udlejet til græsning.

Da Steens Boder blev nedrevet i 1857, blev den omgivet med en mur, og atter anvendt til fattigbegravelser i mange år. Da Køge fik Krematoriet blev den i 1954 genåbnet, nu som Urnekirkegård, og den fremstår som en smuk fredfyldt kirkegård, rig på minder.

***

Teksten stammer fra bogen “Historien bag navnet” af Børge Kjeldsen fra 1994. “Historien bag navnet” er en samling af enkeltartikler, der tidligere har været bragt i Lørdagsavisen. De er gengivet her efter aftale med Lørdagsavisen og Børge Kjeldsens efterkommere. Tak for venlig tilladelse.

Dette indlæg blev udgivet i Historien bag navnet, Historien bag Navnet 1 og tagget . Bogmærk permalinket.