Kulturarvsturisme som drivkraft for den lokale udvikling

Eric van Leenen, International Koordinator i Køge Kommune

Eric van Leenen, International Koordinator i Køge Kommune, fortæller om Historie uden Grænser.

Onsdag den 26.11. afholdt projektet TUGRAPP en afslutningskonference i Hässleholm i Sverige.

Gennem det seneste 1½ år har Køge Kommune, Køge Byhistoriske Arkiv, VisitKøge, Hovdala Slott og Hässleholm Kommune arbejdet med at udvikle app´en “Historie uden Grænser” for at fremme grænseoverskridende kulturarv og turisme.

Dagen indledtes med forskellige syn på kultur og kulturarvsturismens betydning for lokalsamfundet. De blev efterfulgt af en række konkrete projektpræsentationer, blandt andet om projektet ”Historie uden Grænser” fra Køge og om ”Kalklandet” fra Stevns Museum.

App´en blev præsenteret før turistsæsonen 2014 og har været brugt af turister gennem hele sommeren. I løbet af perioden er der indkommet erfaringer og ideer fra brugerne af app´en. De er blevet indbygget i en ny udgave af app´en i efteråret 2014. Med den nye version er arbejdet med app´en nu foreløbigt afsluttet, men deltagerne håber, det kan lade sig gøre at finde ressourcer til at udbygge den fremover.

Projektet er et eksempel på vellykket internationalt samarbejde mellem Køge Kommune, VisitKøge og Køge Byhistoriske Arkiv på den danske side og Hässleholm Kommune og Hovdala Slot i Sverige. Projektet har fokuseret på at nå nye målgrupper med interesse for kulturturisme og historie. Ved konferencen var der også premiere på projektets nye reklamefilm, som skal anvendes ved markedsføringen af app´en. Find filmen på Youtube eller på Byarkivets hjemmeside www.koegearkiv.dk

Projektet er finansieret med 50% eksterne midler, som stammer fra EU´s pulje Interreg IVA Öresund-Kattegat-Skagerrak med midler til udvikling i Øresundsregionen. De resterende midler har projektdeltagerne medfinansieret i form af arbejdstimer.

”Historie uden Grænser” er en gratis app, og findes både til Iphone og Android.

Samlet EUOKS-logo_farve_lilleDK

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.