Køge 1914-2014. Pres på kommunens pengekasse

1914-2014. Et jubilæum i Krigens skygge
I år er det 100 år siden Første Verdenskrig brød ud. Danmark forholdt sig neutralt i krigen og formåede at styre uden om krigens rædsler. Alligevel satte krigen sit præg på Danmark og hverdagen i Køge.

Til september følger kulturfestivalen Golden Days op med en lang række arrangementer i hele hovedstadsområdet. Temaet hedder i år Krig no. 1. Som optakt til efterårets Golden Days arrangementer i Køge, bringer Køge Arkiverne og Lørdagsavisen en række fortællinger fra Køge. De handler alle om Køge i tiden omkring Første Verdenskrig. Historierne bringes sommeren over i Lørdagsavisen og offentliggøres også løbende på www.koegearkiv.dk

Pres på kommunens pengekasse

http://koegearkiverne.dk/wp-content/uploads/Køge-Gasværk-det-første.jpg

Køge Gasværk på Køge Havn

Første Verdenskrig greb ind i dagliglivet på mange forskellige måder. Det var ikke kun i hjemmene at det kunne mærkes. Også kommunen – og særligt kommunekassen – måtte holde for i krigsårene.

Første Verdenskrig medførte en stor forøgelse af kommunernes opgaver. Den kommunale administration var af en ganske beskeden størrelse, og kunne derfor ikke tage opgaverne på sig. I første omgang var det derfor byrådets medlemmer, der løste de ekstra arbejdsopgaver. Det skete bl.a. i forbindelse med reglerne om varerationering.

Artikel om Folkekøkken i Østsjællands Folkeblad 29.8.1918.

Artikel om Folkekøkken i Østsjællands Folkeblad 29.8.1918.

Det var ofte meget upopulære beslutninger der måtte træffes. Formanden for Gas- og Vandværket skulle gennemføre rationeringer. For at få dem gennemført måtte han true med delvis lukning af værkerne.

Der var også byrådsmedlemmer i den indkvarteringskommission, som skulle fordele byrderne ved at indkvartere soldaterne fra sikringsstyrken. Som udgangspunkt skulle de bo i private hjem. Der er næppe mange hjem, som var glade for at få en ekstra beboer tvunget inden for døren. Det har sikkert været medvirkende til, at der blev oprettet en stor teltlejr til sikringsstyrken lige uden for Køge.

De mange problemer og udfordringer, som krigsårene medførte, fik fløjene i byrådet til at stå stejlt over for hinanden. Krisestemningen sikrede dog, at der trods alt var et rimeligt fungerende samarbejde. I mange tilfælde måtte Kommunekassen betale, for at sikre borgerne mod skadevirkninger af prisernes himmelflugt.

For eksempel støttede kommunen gas- og vandværket, for at priserne ikke skulle blive for høje. Det betød, at forbrugerne kunne få gassen under driftomkostningsprisen.
Også varepriserne blev holdt nede gennem dyrtidsudvalget. Der blev indført maksimalpriser på en lang række varer, for at beskytte forbrugerne. Derfor afsatte kommunen temmelig store beløb, for at holde de handlende skadesfrie.

I 1918 påtog Køge Dyrtidsudvalg sig også opgaven at oprette et Folkekøkken. Hver dag fra kl. 12-14 kunne man få to retter mad for 75 øre. Menuen stod f.eks. på Rødsuppe og oksekød med brun sauce og kartofler. En anden dag kunne det være risengrød og boller i skarp sauce og kartofler. Det kunne også være kærnemælksvælling og stegt sild med kartofler. Det var solid mad til mennesker med hårdt arbejde.
Folkekøkkenet lå i Borgerskolens kælderetage med indgang i den nordlige side. Der var spiseplads til 50 personer. Ønskede man mad udleveret, måtte man medbringe en madspand.

Prisen på 75 øre for et måltid var mere end de fleste familier kunne overkomme. Kommunen brugte derfor penge på at bringe prisen ned i et leje, hvor de fleste kunne være med. I alt nåede Dyrtidsudvalget at anvende 1695 kr. og der blev uddelt ca. 8000 portioner mad.

Dette indlæg blev udgivet i Køge 1914-2014, Nyheder. Bogmærk permalinket.