Køge 1914-2014. Gullaschbaroner og værftseventyr

1914-2014. Et jubilæum i Krigens skygge.

Betonskibet Triton ses her i Køge havn med nordre kaj i baggrunden.

Betonskibet Triton ses her i Køge havn med nordre kaj i baggrunden.

I år er det 100 år siden Første Verdenskrig brød ud. Danmark forholdt sig neutralt i krigen og formåede at styre uden om krigens rædsler. Alligevel satte krigen sit præg på Danmark og hverdagen i Køge.

Som optakt til efterårets Golden Days-arrangementer i Køge om Første Verdenskrig, bringer Køge Arkiverne og Lørdagsavisen en række fortællinger fra Køge.

De handler alle om Køge i tiden omkring Første Verdenskrig. Historierne bringes sommeren over i Lørdagsavisen og offentliggøres også løbende her på siden.

Gullaschbaroner og værftseventyr

Postkort fra Køge Værft. Hallen er delvist bevaret og indgår i dag i Junckers Industrier på Køge Havn.

Postkort fra Køge Værft. Hallen er delvist bevaret og indgår i dag i Junckers Industrier på Køge Havn.

Første Verdenskrig skabte store formuer for driftige folk. Vi kender dem som gullaschbaroner. I 1914 var der 21 danske fabrikker, som lavede gullasch på konservesdåser. Under krigen steg dette tal til 148. I bredere forstand dækker begrebet gullaschbaron over en spekulant, som tjente store summer på de krigsførende lande.

I Køge havde vi ingen egentlige gullaschbaroner. Men til gengæld fik Køge sin andel i det store værftseventyr, der foldede sig ud i sidste del af krigen. Under Første Verdenskrig (1914-1918) blev mange handelsskibe sænket af ubåde. Det skabte et kæmpe behov for nye skibe og priserne på færdige skibe tog himmelfart. Der blev derfor anlagt mange nye værfter landet over i disse år.

I Køge fik vi hele to skibsværfter i 1918, nemlig Køge Værft (1918-1923) på Nordre Havn ved Junckers og Codanværftet (1918-1921) på Søndre Havn ved Køge Roklub.

Værftsgården på Østre Sandmarksvej blev hastigt opført for at skaffe boliger til de mange tilstrømmende værftsarbejdere.

Værftsgården på Østre Sandmarksvej blev hastigt opført for at skaffe boliger til de mange tilstrømmende værftsarbejdere.

De var begge af en anseelig størrelse, når man tænker på hvor kort tid de nåede at eksistere. Ved Codanværftet blev der bygget to beddinger til træskibe og tre til betonskibe. I de travleste perioder var der ansat godt 200 værftsarbejdere her. Det har sat sit præg på den lille købstad, hvor der bl.a. blev opført boliger til de mange værftsarbejdere. På Østre Sandmarksvej blev Nordre og Søndre Værftsgård bygget og Codanhusene kom på Norgesvej.

Mangel på byggematerialer og stigende stålpriser fik de kreative folk på Codanværftet til at tænke i utraditionelle baner. Her forsøgte man sig med at bygge skibe i armeret jernbeton. Det var en eksperimentel metode, som vandt frem netop i disse år rundt om i verden.

Codanværftet var blandt de første til at udnytte dette materiale herhjemme. I 1918 blev ”Triton” bygget og det var da Europas største jernbetonskib på 60 meter.

Jernbetonskibene blev dog aldrig nogen succes. Det viste sig, at skibene ikke kunne holde til vibrationerne fra dieselmotorerne. Det blev kun til 2 af disse skibe, inden værftet lukkede i 1921. Da krigen sluttede, faldt priserne på stål og færdigbyggede skibe igen til et normalt leje.

Investorerne bag værfterne havde haft enorme anlægsudgifter, og de gik begge uundgåeligt konkurs.

Her på www.koegearkiv.dk findes en stor samling af billeder fra værfterne i Køge.

Dette indlæg blev udgivet i Køge 1914-2014, Nyheder. Bogmærk permalinket.