Køge 1914-2014. Forsvar af neutraliteten under Første Verdenskrig

1914-2014. Et jubilæum i Krigens skygge.

I 1916 blev 338 soldater indkvarteret på Teaterbygningen.
I 1916 blev 338 soldater indkvarteret på Teaterbygningen.

I år er det 100 år siden Første Verdenskrig brød ud. Danmark forholdt sig neutralt i krigen og formåede at styre uden om krigens rædsler. Alligevel satte krigen sit præg på Danmark og hverdagen i Køge.

Til september følger kulturfestivalen Golden Days op med en lang række arrangementer i hele hovedstadsområdet. Temaet hedder i år Krig no. 1. Som optakt til efterårets Golden Days arrangementer i Køge, bringer Køge Arkiverne og Lørdagsavisen en række fortællinger fra Køge. De handler alle om Køge i tiden omkring Første Verdenskrig. Historierne bringes sommeren over i Lørdagsavisen og offentliggøres også løbende på www.koegearkiv.dk

Forsvar af neutraliteten under Første Verdenskrig

Teltlejren ved Peders Vænge i Køge. Bagest ses den i 1913 opførte tilbygning til Tøxens Skole i H.C. Andersensgade.
Teltlejren ved Peders Vænge i Køge. Bagest ses den i 1913 opførte tilbygning til Tøxens Skole i H.C. Andersensgade.

Under provisoriestyret i 1880´ernes slutning, opførte højreregeringen en række fæstningsværker omkring København. Man ville for alt i verden undgå et nyt 1807, hvor hovedstaden blev bombarderet af en fjende.

Nye langtrækkende kanoner gjorde dog hurtigt de opførte fæstningsanlæg forældede. Der var derfor behov for endnu mere fremskudte forsvarsanlæg. Ved Tune opførtes en forsvarsstilling mellem Tune og Køge Bugt. Her var der mulighed for landsætning af fjendtlige tropper, faretruende nær hovedstaden.

Køge Havn var et andet muligt landsætningssted for en fjendtlig invasionsstyrke. Her var det særlig nemt at gå i land, på grund af den store havn.

Det tog lang tid at mobilisere hæren i tilfælde af en fjendtlig invasion og få den samlet i København. Derfor måtte man for enhver pris undgå en invasion ved Køge, som kunne afskære muligheden for forstærkninger til København.

Sikringsstyrke i Køge ved krigsudbruddet

Derfor var det også højt prioriteret at få en sikringsstyrke sendt til Køge. Allerede i løbet af natten efter krigsudbruddet, kom de første danske soldater til Køge. Da det blev morgen, havde de sikret de centrale steder i byen, selvfølgelig særligt havnen og jernbanen.

Der blev også lagt søminer ud i Køge Bugt. I Østsjællands Folkeblad stod der kort efter, at ”De Søfarende og Fiskernes Opmæksomhed henledes paa, at der er udlagt Miner i Køge Bugt, Køge Havn kan dog besejles, naar Skibene holder sig syd for det spærrede Farvand”.

Soldaterne blev indkvarteret flere forskellige steder i løbet af krigen. Antallet af soldater har varieret, afhængig af hvor spændt den internationale situation var.

I 1914 var der 70-80 mand i sikringsstyrken i Køge. De blev derfor indkvarteret på Jernbanehotellet.

Året efter var gardens 3. Kompagni indkvarteret i Køge. Nu blev soldaterne også indkvarteret privat. Indkvarteringsværterne skulle sørge for fuld forplejning, tæpper og madrasser til soldaterne. For dette fik de 80 øre plus rugbrød pr. mand pr. dag.

I 1916 blev 338 soldater af sikringsstyrken midlertidigt indkvarteret på Teaterbygningen.

I 1917 opførtes til sikringsstyrken en egentlig lejr på dyrskuepladsen ved Langesvej. Her blev opført mange røde træbarakker med kontorer, sygeafdeling, køkken, messer og arrest. Sikringsstyrken var på dette tidspunkt på ca. 1200 mand. De boede i 200 stk. 8 mands telte.

I Køge havde soldaterne primært bevogtningsopgaver. De patruljerede jernbanespor, veje, strandene og havnen. Der var ingen fjender der gik i land i Køge under krigen.

Men de mange soldater fra bl.a. teltlejren vest for Køge satte deres præg på byen i krigsårene. Da krigen sluttede og soldaterne drog hjem igen, er der formentlig gået et lettelsens suk gennem den lille by.

Man kan læse mere i Køge Studier 2007, ”Struben af dansk forsvar – Køge 1909-1918” af Michael H. Clemmesen.